Din kurv er lige nu tom!
Hvem jeg er
Hvem er jeg
Mit kreative eventyr begyndte på Engelsholm Højskole, hvor jeg opdagede min passion for visuel kommunikation. Her blev jeg inspireret til at dykke dybere ned i det kreative felt og arbejde med design og æstetik. Denne oplevelse blev starten på min rejse ind i den kreative verden.
Senere tog jeg en bachelor i Visuel Kommunikation med specialisering i Interaktivt Design på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Efter at have fokuseret på design og digitale løsninger ønskede jeg at kombinere min baggrund med en dybere forståelse for markedsføring. Derfor valgte jeg uddannelsen som markedsføringsøkonom, hvor jeg kan forene kreativitet og strategi med en særlig interesse for digital markedsføring.
Jeg elsker at arbejde med digitale løsninger, hvor programmering, systemer og visuel kommunikation smelter sammen. At føre en idé fra tanke til færdigt produkt – især når det både er funktionelt og visuelt stærkt – er noget, jeg virkelig brænder for.
Som person er jeg kreativ og detaljeorienteret. Jeg trives med at dykke ned i research, strukturere processer og skabe løsninger, der fungerer. I min fritid holder jeg af at spille musik, strikke og løbetræne. Jeg prøver også at lære mig selv forskellige programmeringssprog – jeg elsker udfordringen i at få kode til at fungere. Jeg bor på Amager med min kæreste og mine to marsvin, Troels og Søren.
Jeg drømmer om at skabe en karriere, hvor jeg kan bruge mine kompetencer inden for design, digital markedsføring og kommunikation. Jeg glæder mig til at bidrage med kreative løsninger, der både inspirerer og skaber værdi.





